Adobe Reader kritisk opdatering 20.2.2013
februar 22, 2013 at 12:48
Peter Jelver, Teknisk chef Adobe har 20. februar 2013 udsendt en hasteopdatering til Adobe Reader og Acrobat. Opdateringen retter de seneste zero-day sårbarheder som gennem et ”vandhuls” angreb har skaffet hackere ind i nogle amerikanske virksomheder.
Et ”vandhuls” angreb lægger exploits ud på webservere hvor ansatte i den virksomhed man vil ind i forventes at komme forbi.
Hvis ikke Adobe Reader er vigtig kan man vælge at afinstallere den helt.
Er den nødvendig bør man benytte XI versionen og slette de andre. I XI versionen skal man sørge for at aktivere ”udvidet sikkerhed”, så vil man blive spurgt hvis et Acrobat dokument vil ud og hente noget fra eksterne websites – så kan man svare NEJ hvis der er tvivl om det nu er rigtigt og sikkert.
Dette vil forhindre nogle, men selvfølgelig ikke alle angreb mod nuværende og fremtidige sårbarheder i Acrobat.
Vore kunder der anvender Zscaler websikkerhed, er beskyttet mod disse angreb.
Her er de nye versioner:
|
Produkt |
Ny version |
Platform |
|---|---|---|
|
Adobe Reader og Acrobat |
XI(11.0.02) |
Windows og Mac |
|
Adobe Reader og Acrobat |
X(10.1.6) |
Windows og Mac |
|
Adobe Reader og Acrobat |
9.5.4 |
Windows og Mac |
|
Adobe Reader |
9.5.4 |
Linux |
Adobe,
Reader,
Vandhulsangreb,
Zscaler 

